Når man har sagt The Rocking Ghosts, så må man også sige John Andersen - skønt det først var ved udgivelsen af gruppens fjerde singleplade, at det store publikum for alvor fik øje på ham. Efter tre internationale instrumentale hits, produceret af guitarlegenden, Jørgen Ingmann, kom det helt store gennembrud nemlig i 1965 med "Belinda", der blev sunget af John Andersen. Den lå højt placeret på den danske hitliste i 13 måneder og blev tillige udsendt i adskillige andre lande verden over - heriblandt Tyskland, USA og Japan.
Som gennem hele karrieren leverede John Andersen også en flot vokal, da gruppen i 1966-67 storhit'ede med "Oh, Oh What A Kiss". 10 år senere - i 1977 - besluttede den populære sanger sig for at lægge musikken på hylden. Og sådan blev det de næste 12 år, indtil han i april 1989 atter indtog sin vante plads i orkesteret.
Hitmelodierne "Belinda" og "Oh, Oh What A Kiss" er stadig fast på repertoiret - og de tager kegler hos det trofaste publikum hver gang. Begge melodier er i dag tilgængelige på forskellige Greatest Hits CD'er, ligesom de er at finde i danske versioner på gruppens seneste CD "På hjemmebane".
I dag koncentrerer The Rocking Ghosts sig primært om at levere den rene vare til alle danseglade danskere: God og gedigen popmusik
Udfyld venligst nedenstående formular.
Dem markeret med * skal udfyldes.
Tryk på OK for at sende forespørgsel.
CVR 37 95 53 10