TYROLERBAND

TYROLERBAND

 

Tyrolerband med Katrine Daugaard i front er Danmarks eneste orkester med original Oberkrainer besætning.
Tyrolerband består af 6 musikere på sang klarinet trompet harmonika guitar og tuba.
Her er orkesteret, der skaber en stemningen, som hvis man sad på en bænk i et tysk øltelt eller en Biergarten i Østrig.
Tyrolerband består af rutinerede musikere, der brænder for denne type musik, og orkesteret er en helhedsoplevelse, når man ser og hører dem. Alt er gennemarbejdet lige fra deres repertoire til deres tøj og de østrigske traditioner, de tager med sig på scenen.
De er alle glade spillemænd, der elsker at optræde – og de har altid en munter bemærkning i ærmet.
Orkesteret opstod i 2010 med det formål at udbrede kendskabet til tyrolermusikken.
Tyrolerband har opnået stor succes. De har spillet til alt lige fra den lille privatfest til den store oktoberfest og mange firmaarrangementer.
De spiller et stort originalt repertoire bestående af ægte østrigsk tyrolermusik og populær musik i egne tyrolske fortolkninger. Dertil kommer en masse herlige fællessange, som alle kan synge med på – imens der gynges med.
Tyrolerband har blandt andet turneret i Norge, Tyskland og i Østrig.
Tyrolerband kan bruges til firmafesten, byfesten, privatfesten, i foreninger, i indkøbscentre eller den som et anderledes festligt indslag til den sjove fest.
Ydermere er orkesteret flittig benyttet på aktivitetscentre/plejehjem, hvor det ældre publikum nyder Tyrolerbands musik.
Tyrolerband kommer fra København, men optræder over hele landet og i udlandet. Tyrolerband optræder hele året – ikke kun i oktober til oktoberfester. I årets øvrige 11 måneder kan man kalde festen for bierfest eller tyrolerfest.
Orkesteret optræder op til 3x45 min. Man kan evt. kombinere det med en af de DJ´s som Tyrolerband har gode erfaringer med.

Udfyld venligst nedenstående formular.

Dem markeret med * skal udfyldes.

 

Tryk på OK for at sende forespørgsel.