Richard Ragnvald

Richard Ragnvald

 

Vi er stolte over at kunne præsentere en af Danmarks mest populære dansktop solister gennem de sidste mange år, nemlig Richard Ragnvald. Siden sit store landsgennembrud i 1993 med sangen " Tak fordi vi er venner " har succesen næsten ingen ende villet tage for den folkekære sanger fra Smilets by, Århus.

Alle kender hans mange iørefaldende sange og hits, som hver og én har nydt topplaceringer på landets dansktop hitlister, både på lokalradioerne, og i særdeleshed på DR´s Dansktoppen, hvor Richard Ragnvald har rekorden i at være nummer 1 flest uger i træk. Det blev nemlig til 16 uger på en sikker første plads med gennembruddet "Tak fordi vi er venner" i 1993. 

Udover at have stået på scenen hundredvis af gange overalt i Danmark har Richard Ragnvald også optrådt i udlandet - bl.a. i USA, på Mallorca, i Caribien, i Thailand, på Gran Canaria, på Grønland, Færøerne, i Sverige og i Norge, hvor han optrådte ved én af Nordens største dansegallaer i Polarcentret i Tromsø sammen med Skandinaviens største navne. Showet blev optaget af det norske TV, NRK1.

Richard Ragnvald glæder sig til fortsat at komme rundt i hele Danmark, så publikum kan roligt se frem til at møde den altid veloplagte og professionelle dansktopsolist.

Udfyld venligst nedenstående formular.

Dem markeret med * skal udfyldes.

 

Tryk på OK for at sende forespørgsel.

 
 
 
 
 

1-2-3 Musik

 CVR 37 95 53 10

 

 

 

BOOK PÅ :

 

Email:

booking@1-2-3musik.dk

 

Tlf:

+45 2099 2195